Fra lastbil til lydstudie
Min Musikalske Rejse
For over 20 år siden drømte jeg om at blive DJ – om at spille til fester i haller og rundt i verden. Det blev dog aldrig til noget, og i stedet drog jeg ud på landevejen i min Scania. Det har jeg gjort i snart 20 år.
Så kom den bratte opvågning: det hele faldt i grus, og efter jeg fyldte 40 mærkede jeg mine skavanker. Det endte desværre i en skilsmisse.
Men hold da op – jeg livede op igen og fandt glæden i min musik. En rigtig god ven gav mig værktøjerne til at lave rytmer og musik til mine tekster (Suno). En lykkerus gik gennem mig, da jeg hørte mine ord forvandlet til sange. Jeg spillede dem for nogle af dem, der betyder mest i mit liv, og der blev grædt mangt en tåre på hver deres kind. At røre folk med tekster skrevet om dem – det er lykken.
Tre uger senere kunne jeg kalde mig producer i mit eget selskab, BasseOnMusic Production, med egne virksomhedskonti, revisor og regnskab. Jeg fik mit eget domæne, basseonmusic.dk, og en drøm der lever for fulde pedaler.
Jeg lærte Suno at kende, optog min egen stemme, som jeg bruger i alle mine numre, og knækkede koden, da jeg fandt mine helt egne rytmer. Det er nu min signatur. Jeg udgiver på dansk, engelsk og tysk – Storyteller og spoken words – og nu også de gode 90’er Eurodance og tysk schlager.
Jeg har ikke kunnet få armene ned siden, jeg første gang så mit navn på Spotify, Tidal og Deezer og 23 andre platforme. Jeg var så glad, at jeg kørte ned til Meny i Bogense med mit store anlæg i bilen, åbnede døre og bagagerum – og bragede mine egne sange ud midt på en offentlig p-plads. Jeg har aldrig gjort noget så skørt. Mange gik og vuggede til mine rytmer, og der slog det mig: drømmen er nu at stå på en scene med en saxofon, mens folk synger med og klapper i takt.
Jeg har tekster i hovedet hele tiden – når jeg står op, står i badet eller cykler en tur. Hjemme igen får jeg dem ned på tastaturet og siger stille til mig selv: ”jeg gjorde det sgu igen”. Næsten alle mine sange giver mig selv gåsehud og en tåre på kinden, og jeg udgiver ikke en sang, jeg ikke kan mærke.
Jeg blev enige med mig selv om ikke at være som andre: ingen frække ord i mine tekster af nogen art. Jeg skriver mine sange fra hjertet og slår hjernen fra – de rammer først, når jeg selv forstår, hvad jeg har skrevet.
Jeg ønsker, at vi husker dem, vi har kær. Derfor skriver jeg primært om de tætteste bånd vi har igennem livet. Min rejse er lige begyndt – for mig stopper det ikke igen. Jeg lever i min musik, og hvor jeg er om 10 år ved jeg ikke, men jeg ønsker at gøre det meget større.
”Opgiv aldrig en drøm, for hvis man tror nok på den, så genfinder man den.”
Simon Basse Jensen